Foreningsrådgiver til fremtidens virtuelle rådgivning i København

Copenhagen K, Denmark March 24, 2026

Ønsker du at arbejde med engagerede kunder og samtidig bidrage til udviklingen af fremtidens virtuelle foreningsbank? Har du erfaring med rådgivning, og bliver du motiveret af at skabe værdi for kunderne? Så er du måske den kollega, vi søger til Forening Direkte.

Velkommen til Forening Direkte
Forening Direkte er en del af Business Banking i Danske Bank og arbejder målrettet med specialiseret rådgivning til en bred og mangfoldig portefølje af foreninger og fonde – fra andels- og ejerforeninger til NGO’er, idrætsklubber og større organisationer.  

Vores team på 16 specialister servicerer ca. 26.000 kunder på tværs af landet, og vores mål er klart: At sikre en tryg, enkel og værdiskabende bankoplevelse for alle vores foreningskunder.

Hos os møder du en uformel, men professionel kultur, hvor fællesskab, faglighed og ansvar går hånd i hånd. Du bliver en del af et miljø i udvikling, hvor vi både udfordrer og hjælper hinanden, og hvor du kan være med til at forme både rådgivningen og den retning, vi bevæger os i.

Din rolle – du sætter standarden for kundeoplevelsen

Som foreningsrådgiver bliver du en central del af vores kunderejse. Du vil:

  • Indgå i dialog med foreninger og fonde og hurtigt forstå deres behov
  • Rådgive kunder virtuelt via online-møder, telefon og mail inden for områder som finansiering, betalinger, investering og strategiske valg
  • Samarbejde tæt med kolleger på tværs af Danske Bank for at sikre helhedsorienteret og værdiskabende rådgivning

Du får en fleksibel arbejdsdag, hvor du skifter mellem inspirerende dage på kontoret og hjemmearbejdsdage med tid til fordybelse.

Hvem er du?

Du trives i mødet med kunder og motiveres af at skabe varig værdi. Vi ser gerne, at du:

  • Har erfaring med rådgivning  
  • Er engageret, initiativrig og motiveres af at skabe værdi  
  • Formår at balancere empati, professionalisme og effektivitet
  • Arbejder struktureret og altid sætter kundeoplevelsen først

Bliv en del af rejsen

Lyder rollen som det næste skridt for dig? Så ser vi frem til at høre fra dig.  

Send gerne din ansøgning snarest muligt, da vi afholder samtaler løbende.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Erhvervsdirektør Forening Direkte, DK, Rikke Nordvang Hein på telefon 26 66 74 12. 

Vi ser frem til at modtage din ansøgning!

Apply on company site

How well do you match this role?

Check My Resume